Det handler sjældent om at bestyrelsen ikke arbejder hårdt nok. Tre grunde går ofte igen, når problemer ankommer til bordet senere end de opstod. De handler ofte mere om informationsflow end om governance.
Tre grunde der ofte hænger sammen
- Kvartalsrytmen er langsommere end virkeligheden. De fleste bestyrelser mødes hver tredje måned. En ændring i likviditeten der opstår i januar når ofte først bestyrelsen i april. På de tre måneder kan situationen allerede have ændret sig markant.
- Informationen bliver filtreret undervejs. Tallene og kommentarerne bliver ofte fortolket gennem flere lag før de når bestyrelsen. De svære observationer bliver ofte tonet ned undervejs — ikke nødvendigvis bevidst, men fordi hver person i kæden lægger sin egen vurdering ovenpå.
- Ejerlederen har allerede vurderet situationen. Bestyrelsen ser ofte situationen gennem ejerlederens vurdering af den. De svære spørgsmål kommer kun, hvis ejerlederen selv stiller dem.
Hvad det betyder i praksis
Resultatet er, at problemer bliver synlige måneder senere end de opstod. Det er ofte ikke et governance-problem — det er et forsinkelsesproblem i hvordan information bevæger sig gennem virksomheden. Selv en bestyrelse der spørger godt, kan kun arbejde på de informationer den får, i det tempo informationen kommer frem.
Hvad ejerlederen kan ændre
To konkrete ting reducerer ofte forsinkelsen:
- Et kort månedligt notat mellem møderne. Ikke en rapport — 5 til 10 linjer om hvad du har set i tallene den seneste måned. Inkluder eksplicit de upopulære observationer. Det reducerer risikoen for at problemer først bliver synlige ved næste kvartalsmøde.
- Én udenforstående der må udfordre. Hvis bestyrelsen primært bekræfter strategien, bliver den ofte en forlængelse af ledelsen i stedet for et korrektiv. En tidligere CFO, en ekstern advisor eller en specialiseret rådgiver kan stille de spørgsmål, bestyrelsen ikke længere gør.
Det er ofte dér forskellen mellem tidlig handling og sen reaktion opstår.