Det handler sjældent om dovenskab. Tre mønstre går ofte igen, når svære beslutninger ender med at vente længere end de burde. Hver enkelt virker logisk alene. Tilsammen kan de udsætte en beslutning i 6 til 12 måneder uden at det føles som om beslutningen bliver udskudt.
Tre ting der ofte hænger sammen
- Tvivl om signalet. Du er ikke sikker på, om tallet er midlertidigt eller begyndelsen på noget større. Du venter "en måned mere" på at se, om det retter sig selv.
- Troen på at tiden løser problemet. Du tror, du køber dig tid ved at vente. I praksis bliver mulighederne ofte mindre mens du venter.
- Modviljen mod at indrømme at noget ikke virker. Beslutningen kræver ofte, at du indrømmer noget over for dig selv eller om den strategi du valgte for halvandet år siden. Det føles ofte personligt, ikke bare strategisk.
Hvorfor det rammer ejerledere særligt
En ansat CEO har typisk et andet pres omkring beslutningerne. Ejerlederen har det sjældent. Bestyrelsen, hvis der er en, er ofte valgt for at støtte. Familien skal beskyttes for bekymring. Medarbejderne skal beskyttes for usikkerhed. Banken skal ikke vide noget før det er gennemtænkt. Resultatet er ofte, at de svære beslutninger bliver tænkt igennem alene.
Sådan reducerer du udsættelsen
Løsningen er sjældent bare at presse sig selv hårdere. Det er at sætte tre konkrete ting i kalenderen:
- En deadline for beslutningen, ikke for handlingen. "Senest 1. oktober ved jeg, om jeg skærer tre stillinger."
- Én udenforstående der må udfordre dine antagelser. Vedkommendes job er ikke at være enig.
- En konkret omkostning ved at udskyde. Hvis du ikke kan sætte tal på det, har du ikke styr på din økonomi nok til at træffe beslutningen.
Når de tre ting er på plads, bliver det sværere at udskyde. Det er ofte dér beslutninger begynder at blive taget tidligere.